Tilbage til alle begivenheder

FuBb X AYJO dobbeltkoncert på Frølaget i Odense

  • Frølageret 7 Farvergården Odense, 5000 Denmark (kort)

Næste generation af danske bigbandmusikere deler scenen, når Fyns Ungdomsbigband får besøg af Aalborg Youth Jazz Orchestra til en dobbeltkoncert.

Torsdag den 3. juni, 2027 kl. 19:00 (2X 60 min)
Veune:
Frølageret, Odense
Facebookevent: TBA
Gratis Entré

FYNS UNGDOMSBIGBAND: EN NY GENERATION AF FYNSKE JAZZMUSIKERE

Fyns Ungdomsbigband (FUBb) består af 19 talentfulde musikere i alderen 17–25 år fra hele Region Syddanmark med en fælles passion for jazz og rytmisk musik. Som talentudviklende ungdomsensemble under Odense Jazz Orchestra er bigbandet en vigtig del af den musikalske fødekæde på Fyn. Orkestret arbejder på at udfordre og styrke de unge musikere og udbrede kendskabet til bigbandmusikken, især blandt unge.

Orkestret har høstet ros for sine koncerter på blandt andet Svendborg Jazzfestival og på fynske gymnasier og efterskoler, hvor det formidler jazz, improvisation og bigbandmusik til et ungt publikum. Repertoiret spænder fra klassiske bigbandværker af internationale komponister som Bob Mintzer til nyere arrangementer af danske komponister som Lars Møller, Jesper Riis og Peter Jensen. Gennem koncerter, professionelt studiearbejde og et stærkt musikalsk fællesskab får de unge erfaringer, der ruster dem til en fremtid på den professionelle musikscene.

Fyns Ungdomsbigband er støttet af: Odense Jazz Orchestra, Marius Pedersen, 1748, Den Faberske Fond.

AALBORG YOUTH JAZZ ORCHESTRA: THIS IS AYJO 2027

Aalborg Youth Jazz Orchestra (AYJO) er et af Danmarks førende ungdomsbigbands. Det ungedrevne orkester tæller 21 musikere fra det nordjyske musikmiljø og har et højt aktivitetsniveau med fem projekter pr. sæson og op mod 20 koncerter om året.

AYJO afslutter sæsonen med ”THIS IS AYJO” - en koncert, hvor orkestret samler musik fra AYJOs tidligere projekter med nye kompositioner og arrangementer skrevet af orkestrets egne musikere. Koncerten bringer udvalgte værker fra orkestrets historie tilbage på scenen og sætter dem sammen med ny musik skrevet særligt til bigbandet. Repertoiret bevæger sig mellem traditionel bigband, moderne jazz og nye orkesterklange og giver et indblik i de musikalske idéer og udtryk, der præger Aalborg Youth Jazz Orchestra netop nu. Flere af værkerne er arrangeret eller komponeret af musikere fra orkestret selv, og koncerten giver plads til både personlige udtryk, nye idéer og musik, der gennem årene har været med til at forme AYJOs lyd og repertoire.

Aalborg Youth Jazz Orchestra er støttet af: Aalborg Kommune, Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, Gudrun og Palle Mørchs Mindefond, William Demant Fonden, Jazzpuljen.

Forrige
Forrige
10. marts

AYJO X PER VERS

Næste
Næste
5. juni

THIS IS AYJO 2027